Det er noget helt specielt at føle, hvordan mørket ganske langsomt sænker sig. Det virker meget underligt at skulle sidde og vente på mørket, når man har levet med mørket så tæt på i så mange måneder. Men samtidig er det helt vidunderligt! Forårsaftenerne giver mig et forvarsel om alle de fantastiske sommeraftener, vi skal bruge herude!

En udestue på denne årstid er nok noget af det bedste! Temperaturen kan falde udenfor, regnen slår mod taget, og vinden kan være hård, men herinde i udestuen har jeg det alligevel virkelig skønt. Jeg tænder lys både i udestuen og udenfor og venter som sagt på mørket. Er det ikke fantastisk?

Jeg har et stort behov for at være ude, få frisk luft og mærke den frihedsfølelse, haven giver mig. Nu, da vi begynder at bruge udestuen oftere, bliver vores 120 m2 store hus pludselig udvidet med 20 m2. Og om en måneds tid får jeg 1000 m2 dagligstue ekstra, som jeg kan udnytte. Nu tager jeg første skridt ud i udestuen, og om lidt er det tid at flytte ud i hele haven.

Jeg er superglad for mine lanterner, som jeg købte sidste år, de er fantastiske. De har stået ude i mere end et år, og man kan næsten ikke se det. Man kan virkelig mærke, at de er skabt til udendørsbrug. Helt klart en god investering!

Jeg blev også helt forelsket i dette fine udendørslys, da vi fik det hjem i butikken i foråret. Et stort bloklys med en kraftig væge, som også er skabt til udendørsbrug. Det virker som en stor fakkel og er supergodt at kunne tænde og slukke, når man vil udnytte aftenerne lige nu.
Skriv et svar