At være kreativ med mine hænder er noget, som har fulgt mig siden barnsben.
Vi har altid dyrket ting, enten på landet hos mormor & morfar, i villahaven, eller som da familien anskaffede sig en kolonihave, da haven begyndte at blive for lille. I den sammenhæng fik jeg mit første job på en planteskole, da jeg kun var 12 år gammel. Jeg havde en brændende interesse for at plante ting og syntes det var så spændende at så ting og se, hvordan et frø udviklede sig til en stor plante.
Efter et stykke tid indså jeg, at det jo var mindst lige så sjovt at holde til oppe i butikken blandt alle snitblomsterne, og til sidst var det der, jeg blev hængende.
Det blev startskuddet i min kreative udvikling.
Efter det ventede en 3-årig floristuddannelse på gymnasiet, svendebrev og flere år i en traditionsrig blomsterbutik i Halmstad.
Efter et par år blev det sådan, at jeg begyndte at lede efter et nyt job, og det var lidt af et sats, at jeg søgte arbejde på Willab Garden – men sikke et lykketræf, det viste sig at blive!
I dag, ca. 20 år efter mit første arbejde på planteskolen, får jeg lov til arbejde med det sjoveste jeg ved – indretning. Jeg er virkelig vild med blandingen i vores sortiment, at vi skaber et miljø udendørs ved hjælp af en udestue eller måske et drivhus.
Jeg bor sammen med min familie på vestkysten i en meget uromantisk murstensvilla fra 70’erne, men det har også sin charme. I haven står der et drivhus, hvor jeg bruger mange timer, da haven virkelig er en stor interesse og et sted, hvor jeg samler energi og får afløb for min kreativitet.
Her får i nogle favoritter hjemmefra!