Jeg synes, det er så sjovt – og udfordrende – at dække op til store fester.
Her kommer nogle tips til, hvordan en skøn sommeropdækning med havetema kan se ud.
I sensommeren sidste år havde Willab Garden 30 års jubilæum. Det fejrede vi en aften på Norrvikens Trädgårdar uden for Båstad. Jeg og mine kolleger Rebecca og Emelie skulle stå for blomsterne til borddækningen, og sådan blev resultatet.
Der er måske nogen, der skal giftes til sommer eller holde en stor fest af en eller anden art? Jeg håber, det kan inspirere jer og give jer idéer!
Vi valgte at arbejde med lerpotter og zinkpotter i forskellige størrelser, som vi fyldte med forskellige materialer. I nogle af dem satte vi oasis og afskårne blomster, mens andre blev fyldt med krydderurter eller smukke potteroser. Derefter grupperede vi dem som forskellige øer, både på de aflange og de runde borde. Superfleksibelt!
En anden meget populær lille detalje var at sætte en lille potte med små arrangementer ved hver kuvert. Vi stak også en lille mærkepind i, som man bruger til at markere køkkenhavens afgrøder med, men som her fungerede som bordkort med gæstens navn på. Gæsterne kunne tage deres egen lille potte med sig hjem efter festen, det var meget populært!
Skriv et svar