Når man træder ind ad døren til butikken og værkstedet i Färjestaden på Öland, bliver man mødt med en stor ro. Det knitrer i pejsen, og jazzmusik skaber en afslappet stemning. En efterårseftermiddag for et år siden gik jeg igennem dørene til Paradisverkstaden. Sikken skøn stemning og vidunderlige og inspirerende ting og miljøer!
Jeg er helt vild med deres produkter, og dem, jeg selv har, er virkelig favoritter. De er med år efter år og tilpasser sig indretningen uanset årstid.
Så i år tænker jeg, der bliver et par julegaver derfra. Tidløst kunsthåndværk kan man bruge år efter år, og det hænger godt sammen med tidens mange og vigtige debatter om miljøet.
Om ikke andet vil jeg i al fald gerne lade mig inspirere af deres skønne produkter. Hvordan de sætter farver sammen, arbejder med forskellige former og frem for alt strukturer. Og det gør jo heller ikke noget, at de er meget inspireret af naturen.
Skriv et svar