Jeg synes, det er meget interessant at arbejde med højde på forskellige måder i indretningen, for resultaterne kan blive helt forskellige afhængig af, hvordan man udnytter højden i de stylingdetaljer, man bruger.
En metode til at arbejde med højder og en utrolig god grundregel, man altid bør have med, er at arbejde med “det gyldne snit”. Enkelt forklaret består det i, at man opdeler en strækning eller en overflade i en kortere del, som er 1/3, og en længere del, som består af 2/3.
På billedet nedenfor ser man meget tydeligt, at jeg har arbejdet med det gyldne snit. 1/3 af mine krukker er placeret langt nede, og så er der stigen, som er den mest dominerende, høje ting, som jeg har placeret lidt til venstre.
Man kan bruge samme princip, når man for eksempel arrangerer et stilleben. Som på billedet nedenfor er mine højeste punkter mest dominerende til venstre på kommoden.
Jeg har også arbejdet med forskellige højder på kaktusserne ved at placere den ene på en af æskerne. Desuden har jeg fået dybde i mit stilleben ved at placere den højeste kaktus længst fremme i billedet i stedet for lige foran blomsten, hvilket havde været den klassiske måde.
Kort sagt, tænk over dette:
- Tænk efter princippet i det gyldne snit. Det giver en harmonisk helhed i både stort og småt.
- Brug små æsker, aviser, bøger eller lignende for at skabe forskellig højde på tingene i din opstilling.
- Husk at arbejde med dybden, så du sætter noget forrest, der er lidt højere.
Skriv et svar