Der er intet, der kan gøre så meget for et rum eller en indretning som nogle planter. Og det er nu, vi skal bruge dem! Hvis du har en have, så sørg for at plukke buketter og nyd dem indenfor.
For mig, som hellere vil være ude end inde i disse måneder, er det et fint trick, når man skal have gæster og gøre rent i sidste øjeblik. Ind med en masse blomster fra haven, så er der ingen, der ser, at der er lidt skidt i hjørnerne!
Nogle gange er det nok med en lille blomst ved vasken eller på natbordet. Hvis du ikke har have, så er torvehandlere og blomstebutikker lige nu fyldt med skønne sommerblomster. Så sørg for også at nyde den blomstrende årstid indenfor, så er det så meget skønnere at være der.
Skriv et svar