Et emne, jeg ofte berører og taler om, er valg af forskellige typer af møbler i din udestue eller i drivhuset. Hvad kan man egentlig vælge, og hvad skal man tænke på? Det havde jeg tænkt mig, I skulle have svar på i dag.
Drivhus:
I dit drivhus skal du altid placere møbler, der er tilpasset udemiljøet, fordi der er meget fugtigt både om sommeren og vinteren, og fordi det netop er et drivhus, selv om du kun bruger det til hygge og samvær. Et drivhus vil altid være et drivhus og ikke nogen tæt konstruktion. Vælg havemøbler, så behøver du ikke være bekymret for, om møblerne blive ødelagt. Polstrede indendørsmøbler kan slet ikke bruges her!
Udestue:
I udestuen har man lidt friere tøjler, hvad angår valg af møbler, men alt afhænger af, hvor isoleret din udestue er, om den er opvarmet om vinteren, etc. I en udestue, som ikke er vinterisoleret, men er tænkt til brug forår og efterår, gælder i princippet de samme regler som for drivhuse. Anvend møbler, der er beregnet til at stå ude, som tåler fugt og vand. Så risikerer du ikke at blive skuffet, hvis et møbel slår sig på grund af fugt eller bliver ødelagt af efterårets og vinterens fugtige klima.
Har du en vinterisoleret udestue, kan du vælge mere frit, men tænk alligevel på, at det er en udestue, du har, og ikke en udvidelse af huset. Lad de ægte tæpper blive inde i huset!
Er du usikker på, hvad en isoleret/uisoleret udestue er, så kig ind på vores hjemmeside: https://www.willabgarden.dk/hvor-lang-sason/1072
Skriv et svar