Sommertid er lig med loppemarkedstid! Jeg tror, næsten alle kommer på et eller andet loppemarkedet om sommeren.
Jeg har lidt af et had-/kærlighedsforhold til loppemarkeder. Jeg kan godt lide genbrugstanken, og at man kan gøre et fund til en billig penge, men jeg har lidt svært ved, at folk mister enhver fornuft. Men vi vil vel alle gerne gøre så gode fund som muligt? Jeg ser det i al fald som en udfordring at gøre det ultimative fund.
Jeg bruger af og til nogle kneb, som jeg vil dele med jer.
- Tænk lidt over i forvejen, hvad du er på jagt efter! Ofte er der så mange ting at se på, at man skal være lidt fokuseret og se en specifik afdeling igennem først. Bagefter kan man lede videre efter ting, man ikke vidste, man havde brug for!
- Hav et åbent sind! Af og til kan en ting faktisk have mange forskellige anvendelsesmuligheder, så lad dig inspirere på stedet. Loppemarkedsfolk har ofte mange gode idéer til, hvad du kan bruge dine ting til.
- Giv dig tid og gå på loppemarked sammen med nogle, der ligesom du går efter at gøre et godt fund.
Hvad er dit bedste loppemarkedsfund? Fortæl om det i kommentarfeltet. Mit bedste fund gjorde jeg faktisk ikke til mig selv, men da jeg var ude for at finde rekvisitter til vores udstillinger. Det er denne tavle, som jeg ad omveje har fået fortalt er en pointtæller til billard. Er der nogen af jer, der ved det? I al fald synes jeg, den er virkelig dekorativ, og jeg har brugt den flittigt her i butikken og ude på messer.
Skriv et svar