Uanset hvor fint jeg har indrettet og ordnet udestuen til vinteren, hober der sig altid en masse ting op, som ikke skal være der. Alt muligt fra papkasser til potter og planter, jeg vil overvintre.
Derfor er det altid dejligt, når jeg beslutter mig for at gøre hovedrent derude for at åbne op for sæsonen. Og jeg kan godt sige jer, at der var snavset! Vores udestue er slet ikke isoleret, men vi nyder den fra om foråret, når solen varmer den op, til sidst på efteråret, når vi vrider de sidste stråler ud af solen.
Belønningen efter rengøringen er selvfølgelig at grundlægge indretningen den kommende sæson. Jeg plejer ikke at ændre vildt meget, men som regel kommer der nogle nye potter og puder til.
Jeg flyttede også mine oliventræer ud i udestuen, for nu bliver der nok ikke mere vinter for os hernede på vestkysten. Jeg sørger altid for ikke at sætte dem ud i direkte sollys. Mine oliventræer står så langt som muligt inde i udestuen, beskyttet af lamelgardiner og skyggegardin. Hvis jeg havde flyttet dem direkte ud i sollyset, ville solens stråler have brændt dem, så de var døde. På denne måde får de lov a vænne sig til lyset og de højere temperaturer.
Men nu skal jeg en tur til blomsterhandleren for at supplere med nogle fine forårsblomster!
Skriv et svar