Inspirerende pressebilleder til julen 2017 er begyndt at dukke op her og der på nettet de seneste uger. Jeg har altid syntes, at Granit leverer inspirerende billeder, men i år er deres julebilleder ekstra vellykkede. Deres enkle, neutrale og naturnære stil tiltaler mig bare så meget. Der er et væld af muligheder for at tolke billederne og lade sig inspirere af dem.
Hvis man vil have en lidt mere rød jul, kan man nemt tilføje en julerød dug eller løber i hør, et stort fad med en masse små minijulestjerner på bordet, smukke, røde amaryllis i en vase, osv…. Der er uanede muligheder!
Vi har set den store lysring masser af steder i årets løb, og vi vil helt sikkert også se den i mange forskellige varianter op til jul.
Denne grønne stjerne var en stor, personlig favorit, og den skal helt sikkert hænge i mit soveværelsesvindue i år.
Disse skønne billeder ryger direkte ind i min inspirationsmappe. Jeg tager dem frem igen om et par uger, når første søndag i advent nærmer sig – der er ikke så mange uger tilbage (Hurra!) Jeg synes, at tiden op til jul er årets allerbedste!
Skriv et svar