På denne tid af året synes jeg, det er svært at beslutte hvilken krans, man skal have hængende på døren. Jeg er ofte træt af det, jeg lavede til jul, men det er lidt for tidligt at lave noget super forårsagtigt eller ligefrem påskeagtigt.
En søndag for en uges tid siden kløede det i fingrene for at være kreativ, så jeg gik ud i drivhuset, tændte lys og satte noget god musik på. Jeg blev både lidt trist og opgivende, da det gik op for mig, at der ikke havde været tid nok i efteråret til at gøre det vinteragtigt og hyggeligt derude. I stedet har det været lager og rodet kaos, efter at vi renoverede udestuen i efteråret. Men jeg ryddede op, så godt jeg kunne, og begyndte så på det, jeg havde planlagt.
Jeg havde nogle tulipaner med fra køkkenet og gik rundt i udestuen for at klippe lidt af oliventræet og den vedbend, der overvintrer der. Jeg havde allerede stativet til kransen, så det fandt jeg frem sammen med lidt sisalsnor.
Så gik jeg i gang med at sætte materialet sammen til en aflang buket og viklede både ståltråd og tynd snor stramt rundt om den. Derefter bandt jeg buketten fast på kransen.
Men i stedet for at hænge den på hoveddøren syntes jeg, at drivhuset trængte til at blive piftet op for at skjule rodet, så jeg lavede en til, og hængte dem op på dørene til drivhuset.
Og vupti, så føltes alting lidt lettere – tænk, hvad lidt vinterluft, nogle levende lys og nogle (næsten visne) tulipaner kan gøre for min sjæl, og for drivhuset.
Skriv et svar