Jeg kan godt lide at være kreativ og arbejde med hænderne, og derfor plejer der altid at hænge en af mine egne kreationer i form af en krans på døren. De falder forskelligt ud, men nogle gange er der også en genganger. Sidste år lavede jeg en krans, jeg blev meget tilfreds med. Som jeg før har skrevet i et indlæg – hvis du ikke har verdens flotteste yderdør, så sats på en stor krans. Så er det den, man får øje på, og man glemmer døren lidt.
Som sagt, så gjort, og sådan gjorde jeg:
Jeg begyndte med en tynd stålring på ca. 50 cm i diameter, og jeg havde samlet forskellige slags grønt som fyr, cypres og granris, og så havde jeg også klippet lidt af mine oliventræer.
Jeg bandt derefter materialet rundt om stålringen med en tynd ståltråd og skiftede mellem materialerne.
Da jeg var færdig, dekorerede jeg den yderligere med fine jutebånd og hængende lærkekogler. Mere avanceret behøver det ikke at være. Skønt arbejde i stedet for at sidde foran fjernsynet!
Nu er det snart weekend, og jeg skal ordne de sidste julegaver, skønt at blive færdig med det. Hav en god weekend alle sammen!
Skriv et svar