Nu har jeg været tilbage på arbejde i nogle uger, og hverdagen har lige så stille meldt sig igen efter en lang sommer. Men jeg vil gerne bevare sommerfølelsen lidt endnu. Jeg vil udnytte så mange lysglimt af denne sommersæson som muligt.

For mig er det virkelig en luksus i hverdagen at kunne sidde inde og så alligevel ude. I udestuen spiser vi både morgenmad, frokost og aftensmad, og langt ind i september sidder manden og jeg også herude, når børnene er gået i seng.
Vi tænder lys og taler om alt mellem himmel og jord. Forleden aften talte vi om stearinlys. Sikke en stor rolle de har spillet i historien! For mig er de en stor kilde til hygge, mens min mand er den praktiske i familien og altid sørger for at have en ekstra pakke stearinlys på lager, hvis strømmen skulle gå. Han skælder mig ud, hver gang jeg går ud og tager nogle af dem. Men vi blev i hvert fald nysgerrige efter at vide mere om stearinlys og fandt frem til nogle interessante fakta, som jeg kunne tænke mig at dele med jer.

- Stearinlyset blev opfundet i Frankrig i 1825 og blev en stor revolution. Før det brændte man lys af talg og voks, som sodede og løb rigtigt meget.
- Før i tiden dyppede man alle lys, men i dag støbes de i stedet.
- Tre fjerdedele af alle stearinlys sælges i december måned.
- Vægen i lysene er flettet, så den bøjer sig, når den brænder. Lyset blafrer og soder mest, hvis vægen er lige, når lyset brænder.

Vi kan alle have forskellige forhold til stearinlys, men jeg er sikkert ikke den eneste, der ser dem som en hyggefaktor. Mens mange igennem tiden har set dem som en redning i nøden og stadig gør, ligesom som min mand Marcus.
Nu griner I måske lidt af de mærkelige samtaleemner, vi nogen gange har, og det kan jeg kun være enig i, haha! Men uanset hvad er jeg utroligt glad for både stearinlys og den slags aftener i udestuen.
Skriv et svar