Top

Hannas indretning

inde og ude

Automatisk solcellevanding til krukker

Den lille krukkehave, jeg har her på bagsiden uden for udestuen, står i bagende stol fra tidlig formiddag til sen aften. Det kræver, at jeg er flittig med vandkanden, og som regel er det intet problem. Jeg kan normalt godt lide at gå stille og roligt og vande om aftenen. Men jeg indrømmer, at jeg gerne ville have sprunget det over en aften eller to ind imellem. Eller flere. Derfor besluttede jeg at teste et solcelledrevet vandingssystem, og konklusionen er – I’m in love!

En aften i sidste uge begyndte jeg at montere mit solcelledrevne vandingssystem, Aqua Bloom fra Gardena. Jeg udpakkede slanger, små koblinger, en lille pumpe og den timer, der skal drive det hele. Der fulgte i alt 20 dråbemundstykker med, og jeg havde cirka 15 krukker, jeg ville vande med systemet.

Det er meget nemt og fleksibelt, og en time senere var jeg klar. Jeg satte et vandingsmundstykke i næsten hver krukke bortset fra de største, hvor jeg satte to. Man kan ikke indstille vandmængden på dråbemundstykkerne, de drypper lige meget alle sammen, så derfor styrer jeg mængden af vand til hver krukke med antallet af dråbemundstykker.

Ud over selve vandingssystemet skulle jeg rigge en tønde til, som skal fyldes med vand. Det er meningen, at jeg på et senere tidspunkt skal have en lidt større tønde, som jeg kan koble til nedløbsrøret fra huset, så jeg kan vande direkte med regnvand. Tønden kan være lige så stor eller lille, man ønsker, men jo større tønde, jo mindre opsyn.

Du kan indstille systemet efter, hvor ofte du ønsker, at det skal vande, fra hver dag til en gang om ugen. Efter at det har fungeret en uges tid, er jeg faktisk meget tilfreds med min investering. Det gør arbejdet med vanding meget lettere, og jeg kan mærke, at planterne har det bedre, når de vandes mere jævnt. Jeg må indrømme, at jeg nok har vandet lidt for sporadisk. Det er altså win-win for både mig og planterne!

Du finder vandingssystemet her: Aqua Bloom

Vedbend – en tilbagevendende favorit

Jeg tror, der er to forskellige opfattelser af vedbend. Nogle mener, den er meget vanskelig, mens andre ligesom jeg synes, at den er supernem at have med at gøre. Hjemme hos mig ser du den i bedene, i krukker på altanen, i altankasser under vinduerne og i udestuen. Den er mange steder!

I årenes løb har jeg lært, at jeg skal købe den vedbend, som er hærdet til vores klima. De har større, blankere og tykkere blade end dem, man kan købe til indendørs brug. Skadedyr har også sværere ved at sidde fast, og jeg oplever, at den klarer ujævn vanding og temperatursvingninger meget bedre.

Vedbend er som sagt en tilbagevendende plante hos mig. Jeg kan allerbedst lide at have den i udestuen. Der får den frit spil i et par krukker, og midt på sommeren er jeg sikker på, at den har leveret et par virkelig lange ranker.

Vedbend er en plante, som kan bruges året rundt. Hvis den er plantet ud i et bed, kan den klare det meste vintervejr, afhængig af hvilken sort du vælger. Jeg har i mange år haft dem i krukker året rundt. Jeg er opmærksom på, at der ikke står vand i krukken, den er plantet i, om vinteren, eller at den ikke bliver for tør, når forårssolen titter frem.

Vedbend er så god, fordi den både kan fungere som bunddække i et bed eller som klatreplante. At den også er stedsegrøn og vokser hurtigt, er et stort plus.

Så selvom det er en plante, som nogle mener er lidt kedelig, ville jeg absolut ikke undvære den. Med sine mørkegrønne blade giver den ro og harmoni i min have, uanset hvor den står.

Hjemmelavet plantekasse

Her på bordet under pergolaen er der skygge det meste af dagen, fra morgen til sen aften. Det er vores lille oase de varme sommeraftener. Her har vi et stort bord, hvor vi let kan sidde 8-10 personer og spise. Jeg blev træt af at flytte rundt på planter og pynt, når vi skulle spise, og ville derfor have en enkel beplantning midt på bordet. Som sagt, så gjort.

I al sin enkelhed lavede min mand en aflang kasse af lidt overskudstræ, vi havde i garagen. Jeg ville have, at den skulle være meget smal og ikke alt for høj. Længden skulle matche bordet, og det hele skete lidt på gefühl. Det blev en plantekasse, som kan stå fremme altid, uanset om vi spiser middag her eller ej. Den er lille, lav og slet ikke i vejen.

Jeg valgte at fylde min lille plantekasse udelukkende med vedbend, den skønne plante som faktisk fortjener sit eget indlæg her på bloggen, for den er meget robust og utrolig nem at have udendørs.

Den lille kasse har ikke plads til store mængder jord, så jeg har valgt at lægge plast indvendigt. Så holder den lettere på fugten, når vandet ikke bare kan løbe lige igennem. Det betyder også, at plantekassen holder længere, fordi fugten ikke på samme måde kommer i kontakt med træet.

Jeg er ret vild med, at formen på plantekassen og bordet hører sammen. Det er enkelt, men meget effektfuldt.

Pelargonier på svigermors hylde

Der er få blomster, som jeg er så glad for, som pelargonier. De findes i alle mulige farver, små, store, forædlede, vilde og i masser af former. Og de er supertaknemmelige. De blomstrer og vokser, selvom de ind imellem ikke får den store omsorg. Det er også blevet en blomst, som betyder en del for mig.

Mit forhold til pelargonier har ændret sig en del i årenes løb, det må jeg indrømme. Da jeg var barn, hjalp jeg mine forældre med at plante dem i kasserne under vinduerne, og som teenager stod jeg og solgte kassevis af dem på et gartneri. Men med alderen sker der det, at man begynder at sætte pris på en plante, som er så taknemmelig. Den leverer bare!

Jeg købe min første pelargonie for omkring ti år siden. Da fandt jeg ud af, hvilken fantastisk plante det er. Men det var min svigermor, som viste mig, at der findes så mange forskellige typer af  pelargonier, og at der altid er en, der passer til dig. Det blev en fælles interesse og et samtaleemne. Derfor er jeg ekstra glad for disse pelargonier, som jeg har arvet fra hende. De lyser op på overskyede dage og er taknemmelige for den pleje, de får. Her står de på række i vindueskarmen i udestuen, som jeg kalder “svigermors hylde”. Jeg er så glad for, at jeg kan føre hendes skønne pelargonier videre.

Strelitzia – en nyhed i min udestue

Jeg kunne ikke stå for de blanke blade, den flotte form og den skønne, grønne farve. Straks, jeg så den flotte strelitzia, følte jeg, at den bare skulle flytte hjem til mig. Som sagt, så gjort, nu har jeg en ny beboer i udestuen, og jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg har kastet mig ud i?

Strelitzia kaldes også ofte for paradisfugl eller papegøjenæb, fordi dens blomster ligner hovedet på en fugl. Du har måske set de smukke blomster hos blomsterhandleren?

Efter at jeg har købt min strelitzia, har jeg fundet ud af, at jeg ikke skal forvente den store blomstring. Jeg har læst på nettet, at mange venter i årevis på bare at få en enkelt blomst. Men det var faktisk heller ikke på grund af blomsterne, jeg faldt for planten, men på grund af de skønne, grønne blade. Den har et meget moderne look og minder faktisk en del om en bananplante. Der er sikkert mange, der som jeg føler sig hensat til 70’erne.

Men jeg kan alligevel godt lide den. Selvom jeg må vente på en eventuel blomstring og sikkert ikke kan overvintre den rigtigt. Men jeg kan godt lide at blive udfordret, og jeg tror, at den vil trives virkelig godt i udestuen i år. Det andet problem tager vi senere.

Så hvis du er på jagt efter noget lidt anderledes, synes jeg helt klart, du skal satse på en strelitzia. For det er da sjovt at have noget lidt anderledes, som ingen andre har.

Råd om pasning af strelitzia – paradisfugl

Vanding: En gang om ugen, godt med vand.

Gødning: Plantegødning hver 2. uge i juni-august.

Placering:  Så lyst som muligt, men undgå direkte sollys. Undgå at placere den et sted, hvor det blæser meget, hvis den står udendørs, fordi bladene kan blæse i stykker. Perfekt i en udestue eller i drivhuset.

Omplantning: Omplantes hvert 2.-3. år, brug en almindelig plantejord af god kvalitet.