Top

Hannas indretning

inde og ude

Fiaskoer

Alt går virkelig ikke som en dans på roser i en have! Trods meget arbejde og pleje kan man opleve fiaskoer, og det tænkte jeg, vi skulle fokusere på i dag. Det bliver en god påmindelse til mig selv – hvad jeg skal tænke på til næste år! Det er det gode ved en have, at man som regel får en ny chance.

Min største skuffelse er alle mine dahliaer. I ved, man sidder i februarmørket, bestiller knold efter knold hjem og forestiller sig et uendeligt dahliahav. Men sådan blev det i hvert fald ikke. Jeg har fået meget få blomster på små planter, men heldigvis ved jeg hvorfor. Der har helt klart været mangel på gødning og især på vand. Haven har været så tør i år, og jeg har prioriteret at vande det, der er spiseligt. Til næste år vil jeg forberede bedene bedre med gødning og sørge for at kunne vande smartere. Her i bedet under æbletræet vil jeg lægge en vandingstype, som vander det rigtige sted, så jeg udnytter vandet optimalt. Som sagt, så får jet en ny chance næste år.

Noget, der heller ikke blev som planlagt, er nogle af mine zinniaer. De er købt, fordi de skulle have en smuk abrikosfarve, men det er de her i hvert fald ikke! I stedet har de blomstret (meget intensivt) med kraftigt cerisefarvede blomster. Nej, det blev heller ikke lige det, jeg havde forestillet mig mod mit vinrøde drivhus. Men som sagt, så får jeg en ny chance næste år.

Og så er der det med eukalyptussen… Jeg tror, jeg såede 20-30 frø tidligt på foråret, og af dem spirede tre. Jeg har passet og plejet de små planter omhyggeligt, de har stået i drivhuset hele sæsonen, de har fået vand og gødning regelmæssigt, men de er praktisk talt ikke vokset. Lidt er de jo vokset, men absolut ikke så meget, som jeg havde ønsket. Måske har jeg fået fat i en mini-variant? De har i hvert fald fået mig til at trække på smilebåndet mange gange i sommerens løb, når jeg har tænkt på, hvor meget pleje de har fået. Som sagt, jeg må give dem en ny chance næste år.

Når det er sagt, er det nogle gange godt at se på sine fiaskoer for at lære af dem til næste år. Ikke for at fokusere på det negative, men for at få erfaring. Alle oplever fiaskoer, både du og jeg, og det vil ske mange gange i fremtiden!

En smuk kombination i bedet

Jeg har haft mange fiaskoer i haven i år! Meget er slet ikke blevet, som jeg havde forestillet mig, og mange ting skyldes også tørken. Dahlia, der næsten ikke er vokset, og etårige sommerblomster, som har en helt anden farve end planlagt. Men jeg prøver at lade være med at fokusere på det og i stedet nyde de kombinationer og bede, der blev helt som planlagt. I dag vil jeg invitere dig på en godbid fra min have.

Jeg kæmper jo med mit store staudebed omkring garagen, som jeg har skrevet om før. Det er planen, at det skal blomstre og være levende så meget af sæsonen som muligt. Her har jeg oplevet en frodighed uden lige siden først i maj.

Men jeg tror, at det er allersmukkest lige nu. Jeg er vild med kombinationen af stauder og buske i forskellige højder. Kvæsurten (Sanguisorba officinalis) som på smukkeste vis svæver over de andre planter, og tidselkuglen (Echinops bannaticus), som afspejler den grå farve fra facaden bagved. Midt i det hele har jeg plantet en lillebitte parykbusk (Cotinus coggygria ’Royal purple’), som jeg håber vokser sig stor og flot i løbet af nogle år. Den gentager så fint farven på kvæsurten og også farven på mit røde drivhus, som ligger lige foran bedet.

Lige nu vælger jeg at se det smukke og fokusere på det, der er lykkedes, i stedet for at lade mig slå ud over det, der måske ikke blev helt, som jeg havde tænkt mig.

Utøj – sådan undgår du ubudne gæster!

Vi får nok alle af og til besøg af de små, ubudne gæster – utøj. Pludselig banker de på, og på nogle planter kan de komme fra den ene dag til den anden. Jeg har nogle kneb, som jeg plejer at bruge, både for at forebygge og som behandling, når de først er der. I dag får du mine tips til, hvordan du undgår utøj på dine planter!

Hvis vi starter med det helt grundlæggende, man kan gøre for at forebygge utøj, er der to ting, jeg ikke kan pointere nok – ventilation og jævn vanding!

Hvis du har planter i en udestue eller et drivhus og ofte får utøj, har du med garanti sjusket med det. Som regel er det ventilationen, at luften bliver for varm og for stillestående, som er den største synder. Kombineret med at du måske ikke vander tilstrækkelig jævnt, gør det planterne mere modtagelige for angreb.

Hvis du har en plante, som er stærk og får vand regelmæssigt, er den mere modstandsdygtig. En plante, som får en ujævn vanding og med jævne mellemrum hænger, bliver svagere med tiden, da den hele tiden skal bruge kraft på at ”restituere”, når den får vand igen. Det er den slags planter, utøjet først angriber.

Det kan være svært at holde den optimale temperatur eller vande helt jævnt. Men prøv at gøre det til en rutine altid at åbne skydepartierne om morgenen og kontrollere vandingen en gang om dagen. Hvis du som jeg har svært ved det, så sørg for at få et hjælpemiddel. Automatisk vanding eller ekstra ventilation. Der er ting, der letter arbejdet, og det giver resultater!

Forskellige rum i min have – Køkkenhaven

Det er på tide at se nærmere på min køkkenhave, som jeg vil kalde mit yndlingshaverum. Her gror, vokser og trives ting. Ind imellem er der noget, der mislykkes, men jeg får trods alt en chance til næste år. Da jeg planlagde denne del af haven, havde jeg to nøgleord: let at passe og frodig.

Allerede da jeg begyndte at planlægge min køkkenhave, vidste jeg, at jeg ville dyrke i højbede. Jeg vidste også, at jeg måtte have et sted at plante og opbevare mine potter. Jeg ville dyrke bær, samtidig med at jeg ville have god plads til etårige grønsager og blomster.

Jeg valgte at starte med pallerammer for at gør det så nemt som muligt. Pallerammerne blev placeret rundt om det blommetræ, jeg havde plantet nogle år tidligere. Jeg vendte og drejede hver eneste palleramme mange gange og valgte til sidst en lidt uregelmæssig, ikke helt symmetrisk placering. Det var vigtigere for mig at få plads til så mange pallerammer som muligt.

For at det hele ikke skulle virke for stift og arrangeret, anlagde jeg nogle få åbne bede imellem højbedene. Mine fantastiske rabarber vokser sig store under blommetræet og bidrager med et frodigt og lidt vildere udtryk.

Bag drivhusets ene langside byggede jeg et plantebord for at have et sted til opbevaring af potter og til plantning. Plantebordet bliver mest brugt som sådan om foråret, mens det her i sommermånederne fungerer som aflastningsbord for potter med forskellige krydderurter og andre småting.

Det var vigtigt at få en fornemmelse af frodighed, så visse steder har jeg ladet det grønne brede sig frit. En af de planter er min minikiwi, som jeg købte for mange år siden. Den har jeg ladet dække drivhuset med grøn vegetation, som gør, at overgangen mellem køkkenhaven og drivhuset ikke bliver så stor.

Køkkenhaven går langs med og bag om hele drivhuset, og for enden har jeg et stort bed under æbletræet. Det fylder jeg tidligt på sommeren med forskellige slags sommerblomster og dahliaer. Her vokser alle blomsterne, som er en nydelse for øjet. Jeg nyder at kunne gå rundt her og plukke buketter senere på sommeren, mens det spiselige trives i mine højbede.

En køkkenhave kan være meget mere end blot en firkant i din have, den kan være sit eget rum i haven eller noget meget bedre. Her hos mig vil jeg sige, at køkkenhaven binder drivhuset sammen med den øvrige have.

Automatisk solcellevanding til krukker

Den lille krukkehave, jeg har her på bagsiden uden for udestuen, står i bagende stol fra tidlig formiddag til sen aften. Det kræver, at jeg er flittig med vandkanden, og som regel er det intet problem. Jeg kan normalt godt lide at gå stille og roligt og vande om aftenen. Men jeg indrømmer, at jeg gerne ville have sprunget det over en aften eller to ind imellem. Eller flere. Derfor besluttede jeg at teste et solcelledrevet vandingssystem, og konklusionen er – I’m in love!

En aften i sidste uge begyndte jeg at montere mit solcelledrevne vandingssystem, Aqua Bloom fra Gardena. Jeg udpakkede slanger, små koblinger, en lille pumpe og den timer, der skal drive det hele. Der fulgte i alt 20 dråbemundstykker med, og jeg havde cirka 15 krukker, jeg ville vande med systemet.

Det er meget nemt og fleksibelt, og en time senere var jeg klar. Jeg satte et vandingsmundstykke i næsten hver krukke bortset fra de største, hvor jeg satte to. Man kan ikke indstille vandmængden på dråbemundstykkerne, de drypper lige meget alle sammen, så derfor styrer jeg mængden af vand til hver krukke med antallet af dråbemundstykker.

Ud over selve vandingssystemet skulle jeg rigge en tønde til, som skal fyldes med vand. Det er meningen, at jeg på et senere tidspunkt skal have en lidt større tønde, som jeg kan koble til nedløbsrøret fra huset, så jeg kan vande direkte med regnvand. Tønden kan være lige så stor eller lille, man ønsker, men jo større tønde, jo mindre opsyn.

Du kan indstille systemet efter, hvor ofte du ønsker, at det skal vande, fra hver dag til en gang om ugen. Efter at det har fungeret en uges tid, er jeg faktisk meget tilfreds med min investering. Det gør arbejdet med vanding meget lettere, og jeg kan mærke, at planterne har det bedre, når de vandes mere jævnt. Jeg må indrømme, at jeg nok har vandet lidt for sporadisk. Det er altså win-win for både mig og planterne!

Du finder vandingssystemet her: Aqua Bloom