Det er lidt usædvanligt, at jeg allerede her i slutningen af maj kan berette om uvelkomment besøg. Det troede jeg aldrig, jeg skulle skrive så tidligt på sæsonen. Men sådan er det altså! Mine overvintrede pelargonier er blevet komplet invaderet af små hvide og grønne kryb. Bladlusene er ankommet – men de er ikke velkomne og skal ikke have lov til at blive!

Selv om det har været køligt i vejret, har temperaturerne af og til været høje i udestuen. Det kombineret med kølige nætter har gjort, at døgntemperaturerne har svinget meget derude. Når regnen står ned i stænger, og vinden tuder om hjørnerne, ja så er vanding ikke det første, jeg tænker på. Derfor har klimaet i udestuen ikke været helt optimalt for planterne, men til gengæld for bladlusene.

Jeg tror, at jeg helt enkelt kun har mig selv at takke for det her. Jeg har været for svingende i min vanding, sammenlagt med at temperaturen er kørt op og ned som en yoyo. Der har sikkert også været en del lus, som har overvintret i garagen. Så det er ikke kun pelargonierne, der godt har kunnet lide varmen i garagen.

For at komme af med de her små kryb har jeg først og fremmest behandlet med en vand- og sæbeopløsning. Jeg tager 1 liter vand og tilsætter 2 spsk. brun sæbe. Blandingen sprøjter jeg på hele planten, det er vigtigt, at den også sprøjtes på bladenes underside osv. Jeg gentager behandlingen efter tre til fire dage og fortsætter på samme måde i to uger.

Men jeg må sige, at der her er tale om meget genstridige bladlus! Trods gentagne behandlinger og placering af pelargonierne udendørs er jeg ikke sluppet af med dem. Mit sidste håb, inden jeg erklærer mig besejret, er at stikke sådan nogle pinde her ned i jorden. De er beregnet til at bekæmpe utøj via plantens eget ”immunsystem”. De må ikke anvendes på spiselige planter, men kun på prydplanter. Jeg sætter et par pinde ned i hver potte og krydser fingre. For jeg kan godt lide gæster, men jeg vil selv invitere dem og helst i et lidt større format!

Nogle gange får jeg en masse skøre idéer. Det er sikkert min nysgerrighed og ønsket om konstant at lære noget nyt, som gør, at jeg vil prøve at dyrke nye ting. Omme i baghovedet har jeg haft et billede af en fantastisk blomstring af passionsblomst “Passiflora” fra dengang, arbejdede i en butik i starten af min karriere som florist. En rigtig middelhavsdrøm. Blomstringen var helt eventyrlig, og blomsterne er virkelig fantastiske.

I har sikkert set den mange gange som potteplante på en bue i blomsterbutikken. Mange ved ikke, at den trives glimrende både udendørs og i udestuen eller drivhuset om sommeren. Det er netop sådan, jeg vil have den, og sådan jeg husker den, i udestuen hvor jeg skal have en fantastisk blomstring i sommer.

Jeg har bare købt almindelige passionsblomster som potteplanter og forsigtigt snoet dem fri af buen. Så står jeg med en rodklump med lange ranker. Dem har jeg håndteret meget forsigtigt og plantet i en større potte. Jeg har så presset nogle armeringsjern ned i potten og lavet mit eget espalier, men man kan vælge hvad som helst, den kan klatre op ad.

Om en måneds tid forestiller jeg mig, at jeg får en fantastisk blomstring på min helt egen pyramide af passionsblomster. Det glæder jeg mig meget til.

Midt i plantearbejdet tænkte jeg på, om man kunne få passionsfrugter af planten, men efter lidt googlen fandt jeg ud af, at det kan man ikke. Den sort jeg har, “Damsel Delight”, giver meget sjældent frugter, og skulle der komme nogen, er de ikke spiselige. Jeg har i stedet bestilt nogle frø af en sort, der er spiselig. Dem vil jeg så og håber, at de både vil gro og vokser hurtigt.

Jeg glæder mig meget til at se resultatet af det her, og om jeg oplever en lige så fantastisk blomstring, som jeg husker fra min tid som nyudsprungen florist.