Kan det være verdens lækreste og enkleste æblekage? Ja, det tror jeg! Den tager højst 15 minutter at røre sammen og er utroligt lækker.
Da Rebecca og jeg indspillede nye afsnit til vores podcast ”Hanna & Rebeccas Trädgårdsliv”, som udkommer i denne uge (på svensk), huskede hun mig på den lækre æblekage. Jeg lovede hende at bringe opskriften, for den kan virkelig tåle at blive gentaget.
Sørg nu for at prøve denne fantastiske kage! Hvis du ikke kan lide æbler, så skift dem ud med blommer, pærer, rabarber, hvad du har omkring dig eller i fryseren. Opskriften fungerer med alle frugter.

Sprød æblekage
1 æg
2 dl sukker
2 dl mel
1 tsk. bagepulver
100 g smeltet smør
2-3 æbler
Kanel (mængde efter smag)
Ca. 1 spsk. sukker
Sådan gør du:
Pisk æg og sukker sammen i en skål.
Tilsæt smeltet smør, mel og bagepulver, og rør det sammen til en jævn dej.
Smør en bageform, gerne med aftagelig kant.
Skær æblerne i skiver, og tryk dem ned i dejen. Drys derefter med så meget kanel, du ønsker, og top med lidt sukker.
Sæt det i ovnen ca. 30-40 min. ved 1750 C
Velbekomme!