Måske synes nogle, at jeg er skør – og måske synes nogle, at jeg er modig. Jeg synes selv, at jeg udfordrer mig selv og mine omgivelser. Og det kan man jo gøre på mange forskellige måder.
For præcis som jeg skrev for nogle uger siden om mine udfordringer med mine fredagsbuketter, har jeg nu også forsøgt at påvirke mine omgivelser. For hvis man inviterer mig hjem som gæst, får man også en buket, jeg selv har lavet af det, der er i sæson og i nærheden.
For nogle weekender siden var vi inviteret til oktoberfest og ja, selvfølgelig vil man gerne have en buket med! Så jeg traskede ud i haven, så mig om og så mest brunt. Brunt, brunt, brunt og brunt. Jeg var lige ved at give op og gå ind igen. Men så begyndte jeg at se lidt bedre efter, virkelig kigge, og jeg begyndte at samle den ene ting efter den anden. Frøkapsler, blomster, strå, siv og løg. Ja, jeg fandt også et par rødløg, jeg havde glemt i højbedet.
Hvad kan der så blive ud af det her?
Jeg synes, det blev en helt fantastisk buket. Dyrket, plukket og bundet af mig. Med omtanke, kærlighed og en stor dosis eftertænksomhed. Der ligger mange timer bag denne buket i form af omsorg for hver eneste dyrket blomst, plukket strå og opsamlet vanddråbe.
Så jeg er glad for, at jeg turde. Turde give en buket, som måske i manges øjne er færdig og burde havne på komposten. Men nej, jeg vil altså ikke have det smukke materiale i min kompostbunke!
Og jeg kan love jer, at den var et godt samtaleemne i aftenens løb. Perfekt for mig, som ikke er supergod til at mingle eller finde på nye samtaleemner med folk, jeg ikke rigtig kender.
Så nu turde jeg… hvad med dig?
