
Der er få blomster, som jeg er så glad for, som pelargonier. De findes i alle mulige farver, små, store, forædlede, vilde og i masser af former. Og de er supertaknemmelige. De blomstrer og vokser, selvom de ind imellem ikke får den store omsorg. Det er også blevet en blomst, som betyder en del for mig.
Mit forhold til pelargonier har ændret sig en del i årenes løb, det må jeg indrømme. Da jeg var barn, hjalp jeg mine forældre med at plante dem i kasserne under vinduerne, og som teenager stod jeg og solgte kassevis af dem på et gartneri. Men med alderen sker der det, at man begynder at sætte pris på en plante, som er så taknemmelig. Den leverer bare!
Jeg købe min første pelargonie for omkring ti år siden. Da fandt jeg ud af, hvilken fantastisk plante det er. Men det var min svigermor, som viste mig, at der findes så mange forskellige typer af pelargonier, og at der altid er en, der passer til dig. Det blev en fælles interesse og et samtaleemne. Derfor er jeg ekstra glad for disse pelargonier, som jeg har arvet fra hende. De lyser op på overskyede dage og er taknemmelige for den pleje, de får. Her står de på række i vindueskarmen i udestuen, som jeg kalder “svigermors hylde”. Jeg er så glad for, at jeg kan føre hendes skønne pelargonier videre.