inde og ude
Jeg har stadig ferie, og jeg nyder de sidste dage i fulde drag. Selvom jeg vil indrømme, at jeg så småt begynder at savne rutiner og hverdagen igen. Men kun lidt. For det virker, som om min have har brug for mig nogle uger til.
I dag vil jeg ikke komme med en masse ord og tekst, men lade haven og billederne tale for sig selv. Jeg vil vride det sidste ud af denne ferie og nyde hvert øjeblik i haven.
Jeg ønsker jer alle en god weekend!
Kan I huske, at jeg havde tre ting på to-do-listen i haven i år? Det, der stod allerøverst på listen, var at bygge et espalier eller en pergola over vores stencirkel. Heldigvis fik jeg min mand med på idéen, og først på sommeren gik vi i gang!
Da jeg og min mand Marcus begyndte at tale om, hvordan designet og udformningen skulle være, havde vi to vidt forskellige billeder af, hvordan det skulle ende med at se ud. Jeg forestillede mig noget meget smalt og enkelt – måske bare to smalle overliggere tværs over stencirklen. Han så et lukket tag for sig. Så det var jo bare om at begynde at diskutere og gå på kompromis. Det hele endte med et design, som kunne dække hele stencirklen men med ribber som tag. Her skal en masse klatreplanter i stedet danne et grønt og frodigt tag.
Vi gravede strøer ned (jeg brugte også en stor spade… 😊)….
…. Laserede brædder…
…og snedkererede!
Jeg blev supertilfreds med resultatet, det har vi klaret godt, min mand og jeg!
Jeg synes, at en have altid skal have fire komponenter for at føles virkelig hyggelig og dejlig at være i. Den første er gulve, dvs. græsplæne, gange eller et trædæk. Den anden er vægge i form af hække eller stakit. Træerne i en have er den tredje komponent, og det er taget. Men det, alle haver også har brug for, er vand i en eller anden form!
Dette indlæg handler ikke om mine bedste vandingstips, men om at der er brug for vand som en oplevelse. For uanset om man har en lille have, et trædæk eller en sø på grunden, er der intet, der giver så meget til en have, som netop refleksioner fra vand.
Det behøver overhovedet ikke være avanceret. Hvis du vil gøre det meget nemt, stiller du en skål eller et fad ud og fylder det op med og vand. Det vil fugle, bier og humlebier sætte stor pris på.
Hvis man som jeg vil have lidt mere og også en rislende lyd, som vækker flere sanser, kan man have en form for fontæne. Min er placeret i min fars gamle badebalje fra 50’erne, som jeg er meget glad for. Ordentlig, som min farmor er, er der selvfølgelig skrevet i bunden af baljen “Jörgen badebalje 1952”. Jeg glæder mig over, at denne balje stadig er i brug.
Da jeg og en ven var på Chelsea flower show i England sidste forår, var det virkelig noget, der inspirerede mig – alt vandet! For er der noget, englænderne kan, så er det haver og vand. Jeg så store vandvægge, vandfald og bække. Men det, der virkelig inspirerede mig, var alle de fontæner, der var.
Efter at jeg så det fantastiske kobberkar, har jeg ledt efter et, for jeg vil også have sådan et stort kar med en skøn fontæne!
Vi er nok mange, der har ferie nu, og som har tid til andet end at få hverdagens puslespil til at gå op. Lige nu er jeg meget glad for at høste, og jeg har nået en hel del, både fra køkkenhaven og drivhuset. Jeg høster krydderurter ad flere omgange hele sommeren igennem. Dild, persille, oregano, rosmarin, basilikum og meget mere høster jeg i massevis. Lad mig give dig lidt inspiration til, hvordan du kan behandle krydderurterne, så de holder hele vinteren.
For der er vist ikke meget, der er skønnere og mere tilfredsstillende end at finde sine hjemmedyrkede krydderurter frem midt om vinteren. De har ligget i en dåse, fint opbevaret, siden jeg tørrede dem.
Når man tørrer krydderurter, kan man bruge af dem hele året. Jeg tørrer ofte krydderurterne i ovnen. Så fordeler jeg stilkene i et enkelt lag på et stykke bagepapir og sætter pladen i ovnen. Varmen står på maks. 50 oC. Hvornår de er klar, afhænger af, hvor mange krydderurter der er, og hvilken art. Men regn med nogle timer. Se til dem med jævne mellemrum. De er færdige, når de er helt tørre. Det er en god idé at have ovnlågen på klem eller åbne den af og til, så damp og fugt kan slippe ud.
Det er helt klart hurtigst at tørre krydderurterne i ovnen, men nogle gange tørrer jeg dem også ved at hænge små buketter med hovederne nedad. Det ser en del bedre ud! Perfekt, hvis du har et større spisekammer eller lignende. For det bliver bedst, hvis du har et lokale, som er mørkt og har stuetemperatur. Så binder jeg bare små buketter, binder en snor omkring og hænger dem op i stilkene. Tørt og mørkt. Så de her flytter jeg indendørs, så snart jeg er klar.
Krydderurter som rosmarin, oregano, timian, mynte og esdragon er glimrende at tørre. Dild og persille, som jeg også sørger for at udnytte, bliver bedst, når jeg hakker og fryser det. De mister nemlig en hel del farve (og smag!), hvis man tørrer dem. Så gå ud i haven og se, hvilke krydderurter du kan tørre, så du også kan have glæde af dem til vinter!
Nu er aftenerne i drivhuset virkelig helt fantastiske. For det er faktisk på det tidspunkt, jeg bruger mest tid derude. Om dagen holder jeg mig derfra, når solen står mest på. Men aftenerne, som sagt – de er helt eventyrlige! Så vander jeg, spiller fransk musik, højt, og nyder det helt vildt!
Det er virkelig ferie for mig! At kunne bruge aftener i drivhuset til kun at gøre det, jeg har lyst til. Nogle gange laver jeg meget, nogle gange ikke noget som helst. Men jeg nyder det i al fald i fulde drag.
I er mange, der spørger om mit drivhus, så jeg vil fortælle lidt om det.
Modellen er et Green Room Classic på 15 m2. Det er lakeret vinrødt, og jeg er så glad for farven. Jeg valgte den for at matche mit teglrøde hus. Det er virkelig en vellykket kombination, og farven giver så meget gratis varme i denne del af haven.
Jeg bruger primært drivhuset til dyrkning, det er derfor, det ikke så ofte dukker op her i bloggen om sommeren Her er et væld af agurker, tomater, melon, ananaskirsebær, chili, vindruer og meget mere hele sommeren. En nyhed i år er mit helt eget nektarintræ.
Jeg bruger især mit drivhus til at sidde i om foråret og efteråret. Så må planterne vige for større borde og stole. Jeg kan godt lide fleksibiliteten!
Men jeg har også plads til et lille bord her i dyrkningssæsonen, og det er hyggeligt at slå sig ned rundt om bordet. En aften som denne, når musikken som sagt vælder ud af højttalerne, tomaterne dufter, og jeg kan gå rundt i min egen oase – det er ren magi!
