Det seneste bidrag til vores have er pergolaen, som vi byggede for et års tid siden. Selve udepladsen opstod for cirka 10 år siden, da der var stort behov for skygge. Pergolaen kom derfor til på et senere tidspunkt og gjorde det hele meget bedre. Der var gulv og vægge i forvejen, der manglede kun taget. Og det blev et skønt haverum!
Det hele begyndte, da vi for cirka 10 år siden fik nyt tag på vores bolig. Vi var heldige med vejret, det var 25 grader og tørvejr i de uger, hvor vi arbejdede. Vi måtte ofte søge ind i skyggen, når vi havde brug for en pause, og det var altid her, vi landede. Dengang var her kun et bed og en græsplæne, og så besluttede vi at anlægge en udeplads her.
For at skabe kontrast til vores kvadratiske grund og få den til at virke større valgte vi at lave en rund stenbelægning. Det var et sjovt projekt, og nogle arbejdsdage senere stod den fiks og færdig. Vi valgte en sten, som lignede de betonsten, vi har omkring huset. Og farven afspejler også meget fint farven på fugerne i vores murstenshus. Jeg har virkelig taget udgangspunkt i de farver og materialer, vi har i vores murstenshus. Harmoni samtidig med at man skaber kontraster!
Jeg anlagde et bed omkring udepladsen, som skabte grønne vægge, og fornemmelsen af et haverum begyndte at tage form. Efter et par somre indså vi, at der ikke var nok skygge, fordi træer, der havde skygget ved udepladsen, var blevet skåret ned og beskåret, så vi fik igen et stort behov for et skyggende tag. Så opstod idéen om at bygge en pergola.
Jeg havde hurtigt et klart billede af, hvordan den skulle se ud, og fra begyndelsen vidste jeg, at jeg ville have den sortlaseret. Taget på vores hus er sort, og jeg ville gentage den farve i haven. Det er også bevidst, at valget faldt på en lasur, for jeg ved, hvor doven jeg er. Når man bruger lasur, er der ikke lige så store krav til at skrabe af og forbehandle før malingen, som hvis vi havde valgt en dækkende maling. Lasuren suges ind i træet, mens ”almindelig” maling lægger sig som et dækkende yderlag. Jeg skal give et lag lasur hvert 3.-5. år afhængig af, om det er vandrette eller lodrette stolper, men jeg er så tilfreds med farven, at det ikke er noget problem.
Jeg har plantet klatreplanter ved hver stolpe, så jeg binder mine grønne vægge endnu mere sammen med pergolaen. Jeg har valgt en klatreplante, som hedder vildvin. Den er hurtigtvoksende og vil i løbet af et par år danne et fint, grønt tag over os. Den får også en fantastisk flot farve om efteråret, som jeg hvert år glæder mig meget til. Da jeg valgte klatreplanter, sikrede jeg mig, at de ikke havde små sugekopper. Vedbend har for eksempel små sugekopper på de lange ranker, så de kan vokse på en mur uden klatrestøtte. Ulempen er, at planten og de små sugekopper kan ødelægge underlaget. Det er også svært, hvis man som jeg skal reparere lasuren med jævne mellemrum. Så kan jeg bedre fjerne rankerne uden at skulle rive og flå i dem.
Med vores pergola og udepladsen her har vi opfyldt vores krav om, at vi ville have et skyggefyldt sted i haven, hvor vi kunne sidde og spise og hygge os. Vi kan let sidde 10 personer, hvis vi skubber os lidt sammen. Her har vi tilbragt mange varme sommeraftener, og jeg håber, der bliver mange, mange flere!
