I har set den til jul, til påske, med hyben og hortensiaer. Denne højt elskede lysekrone har fulgt mig i mange år og i mange forskellige forklædninger gennem årstiderne. Det føles, som om den kalder på mig, når jeg et stykke tid ikke giver den nogen omsorg. Den er flot, som den er, men også når jeg har sat mit eget præg på den. Nu var der brug for noget nyt, sprødt og friskt, præcis som foråret.
Jeg blev mødt ef et virkelig koldt, blæsende og kedeligt vejr på min gåtur en lørdag formiddag. Jeg var på jagt efter en håndfuld blåbærkviste til mine tulipanbuketter derhjemme. Jeg har en flink nabo, som lader mig plukke grene i hans skov omkring en kilometer fra, hvor vi bor. Da jeg sad der omgivet af et hav af blåbærkviste, fik jeg idéen at pynte min lysekrone, som hang i udestuen. Den har aldrig været klædt i blåbærkviste, så det kunne blive fint. Da jeg kom hjem, gik jeg ud i udestuen, tændte for en lille varmeblæser og begyndte at arbejde. Jeg snoede omgang efter omgang af blåbærkviste rundt, så det blev lidt vildt og sjovt.
Da jeg var færdig med blåbærkvistene, tog jeg nogle perlehyacinter fra potten, de stod i, rystede jorden af og satte dem fast oven på lysekronen. Nogle hang også lidt frit i en ståltråd i midten. Lidt omvendt og vildt, præcis som foråret.
Jeg er fuldstændig vild med at kunne arbejde med få, enkle materialer, som taler deres eget sprog. Det behøver ikke være meget, dyrt, elegant eller eksklusivt. For mig er det materialerne, årstiderne og det, man faktisk får ud af blåbærkvistene eller perlehyacinterne, som er det bedste.
Lysekronen blev både frisk, skarp, sjov, skør og lidt omvendt, ligesom foråret!
