Det sidste indlæg stoppede, lige da sommeren stod for døren, og vi lancerede vores første podcastafsnit. Og sikken sommer, vi fik! Vi nød en masse fritid sammen i familien, kørte på bilferie i Sverige og var hjemme i tide, til skolerne og sensommeren begyndte.

Det var da, jeg lavede kranse af, hvad jeg stadig kunne finde i haven. Det var nok nogenlunde på det tidspunkt, jeg fik øjnene op for, hvor blomsterindustrien var i hele den her klimadebat. Jeg havde helt klart ikke tænkt så langt før, må jeg indrømme.

Mens jeg spekulerede over mit eget forbrug af blomster, dekorerede jeg udepladsen med så mange naturmaterialer, jeg kunne finde. Det var græskar og hybengrene, der blev det store i år.

I mine klimaspekulationer tænkte jeg meget på det med inflationen i snitblomster. For 15-20 år siden var det eksklusivt, mens det i dag er noget, alle har. Udtrykket med “ugens fredagsbuket” gjorde mig næsten dårlig, for hvor er de snitblomster dyrket? Under hvilke forhold? Transporterne jorden rundt?

Jeg gav i al fald mig selv en udfordring, nemlig at fra den dag ville jeg ikke købe en eneste fredagsbuket, som ikke var dyrket i Sverige. Jeg begyndte med at se mig lidt bedre om i haven og lavede fine buketter. Uanset hvad haven bød på.

Jeg skabte også et virkeligt hit på Instagram, da jeg viste en ny og lidt anderledes måde at have alpevioler på. Hyacintvaserne kan altså også udnyttes om efteråret! Skønt, at I var så glade for det tip!

Så kom julemåneden jo, og udestuen blev lige så hyggelig, som jeg havde forestillet mig. Tænk, hvor heldig jeg er, at jeg kan have det sådan. Jeg er så glad og taknemmelig for HVER ENESTE af jer, som er inde og læse, og som gør, at jeg kan fortsætte. Jeg har dårligt ord for at udtrykke min glæde over det!

Tak!

Nu forlader vi 2019 og ser fremad, og jeg ved, at det bliver svært at slå alt det her i det nye år.

Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal opsummere det år, vi lægger bag os. Inspirerende, sjovt, udfordrende (på mange forskellige måder!) og helt, helt vidunderligt! Ja, 2019 er virkelig et år, der har udfordret mig. Jeg er mange gange gået ud af min komfortzone, og jeg kan mærke, at det har udviklet mig. Har I lyst til et tilbageblik?

Det var en kold og snedækket start på året. Jeg prøvede at kvikke mig selv op og dulme den spirende længsel efter foråret med skønne tulipanbuketter og med at vinterså.

På et tidspunkt i slutningen af januar flyttede de første løg ud i udestuen, og vi kunne sidde derude i kort tid. Som regel blev det en til skøn kaffe og kage derude. Har jeg nogensinde fortalt, at vi elsker fastelavnsboller i min familie?

Påsken lå ret sent, så jeg gjorde alt for at tyvstarte den på alle mulige måder. Der var mange skønne stunder i drivhuset i varmende forårssol, og midt i det hele kom lokalavisen og ville lave en reportage. Det var så sjovt! Jeg viste dette enkle arrangement, man kunne lave om foråret.

Den 4. maj vågnede vi op til det her. Sne! Nej tak, det er ikke lige det, man ønsker sig nu.

Men så kom sommeren trods alt snigende, og jeg indrettede udepladsen og byggede et aflastningsbord til grillen. Jeg elsker maj og juni – jeg tror, det er den bedste tid på året!

Der bruges mange timer og aftener i haven i starten af sommeren. Jeg nød hvert eneste øjeblik og har nok et par gange (mindst) sagt højt, at jeg bare elsker det her!

Det var også nogenlunde her, jeg fik de første tanker om at lave en podcast. Rebecca og jeg indspillede et afsnit som en test for at se, hvordan det fungerede. Det var såååå sjovt! Så første afsnit blev lanceret på et tidspunkt inden ferien og ja, resten ved I: “Hanna och Rebeccas trädgårdsliv”.

Jeg er meget imponeret og glad, hvis du har orket at følge med så langt, så jeg synes, vi skal tage resten af året i næste indlæg!

Hav en god dag!