Jeg ved, at I er utrolig mange, som lige nu regner, skitserer, tegner og planlægger, hvordan det nye trædæk på udepladsen skal se ud. Hvor mange brædder går der til? Hvordan skal grundarbejdet gøres? Hvordan skal slutresultatet være? Hvor mange skruer skal der købes? Regnearbejdet og planlægningen overlader jeg til jer, men her får I mine bedste tips til, hvordan man opnår et godt slutresultat!

- Størrelse
Gør det ikke for stort! I mange tilfælde går man lidt for vidt, når det handler om trædæk. Jeg har set mange huse med trædæk, som er større end husets grundplan. Så sørg for, at trædækket er proportionalt med huset, og tænk på, at det også skal møbleres! Det er svært at skabe et hyggeligt miljø på store, åbne arealer!
- Skab rum med grønne planter
Træk planter og blomster ind både på og i nærheden af dit trædæk. Måske kan du inkluderer et træ i dækket? Måske kan du bygge nogle store, flotte, nedsænkede blomsterkasser i trædækket? Eller hvad med mobile blomsterkasser på hjul? Når du inkorporerer planter i trædækket, giver det straks mere liv, og du får skabt det hyggelige miljø, du ønsker.
- Mønstre og former
Hvis du bygger et stort trædæk, har du ofte lidt større valgfrihed med hensyn til at tænke ud af boksen. Måske skal du lægge brædderne i sildebensmønster eller uden fuger? Et tip er også at prøve at tilpasse trædækket så godt som muligt til den eksisterende vegetation, så det skal måske være rundt eller med buet afslutning? Alt behøver ikke være kantet!

Jeg håber, mine forslag kan hjælpe dig med at få lidt nye idéer til, hvordan slutresultatet skal se ud. Det er sjovt at bygge et trædæk, og det giver hurtige resultater i haven. God fornøjelse!
