8. november! Hvad sker der lige? Hvor blev oktober af? Jeg kan slet ikke finde ud af at følge med årstiderne i år. Men jeg synes, det er på tide at gå i gang med vinteren og julen. Rebecca har i mange år talt om Novent. En tidlig start på advent. Så jeg tager Rebeccas Novent til mig i år og går i gang med vinterudsmykningen allerede nu og viser jer mine hjemmelavede grantræer.

Gløggen er varm, de første brunkager er klar til at blive spist, og juletræerne begynder langsomt at tage form. Disse juletræer, som er blevet et symbol for mig og bloggen på denne årstid, er det allerførste af min vinterudsmykning. Ofte står jeg i pandelampens skær i drivhuset og former skeletter af hønsenet og binder grangrene og kviste på lidt efter lidt. Det går hurtigere, end man tror, og er ikke særligt tidskrævende, men resultatet bliver superfint.

Jeg plejer at lave dem både med grangrene og andre grene. Særligt lærkegrene, som jeg synes er så smukke. Men jeg kan virkelig anbefale at improvisere og blande materialer, så alle grantræerne bliver unikke.

• 

• 

Her får du min trinvise vejledning i, hvordan du laver dine helt egne grantræer.

Nu begynder vinterprojekterne her på bloggen! 

På søndag er det første søndag i advent, og måske planlægger nogle af jer at lave en krans til døren. Forleden aften gik jeg ud i drivhuset for at lave en krans til min hoveddør. Jeg kan konstatere, at i tider som disse, når coronaen får hele verden til at vakle, er der brug for noget stort, fyldigt og traditionelt. Og det må jeg sige, at årets julekrans blev. 

Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne starte stort. Jeg fandt den her gamle krans stående bag drivhuset. Jeg havde gemt skelettet, fordi jeg tænkte, at den kunne være god at have engang. Og det var jeg glad for nu. 

Det blev en blanding af helt almindelige grangrene og fyrregrene denne gang. Det kræver jo noget materiale, når man laver sådan en stor krans, og så vælger jeg ofte disse to typer, som er relativt billige at købe. Jag lagde dem på skiftevis i ret store partier, så effekten blev større. Jeg ville have, at alle materialerne stod frem. Til sidst stak jeg et par hybengrene ind, de ligner næsten smukke, røde vinterbær.  

Det blev altså en traditionel, stor og fyldig krans herhjemme, som var beregnet til at hænge på yderdøren. Men da jeg var færdig, var jeg ikke længere sikker på stedet. Den kommer i stedet til at pynte ved vores garage. Det er det første, jeg ser, når jeg parkerer bilen, og det sidste, jeg ser, når jeg kører hjemmefra om morgenen. Så selvfølgelig skal årets julekrans hænge der! 

Forleden fik jeg pludselig lyst til at lave min egen lysekrone. Jeg ville have en, der kunne stå på bordet i udestuen og sprede et hyggeligt lys. Jeg havde et billede i hovedet af en, jeg havde set for et par år siden, og ville prøve at lave noget lignende. Lysestagen, jeg havde set, var i messing med røde bånd. Men jeg ville lave den på min måde, primært med materialer fra naturen. 

Jeg har en forkærlighed for lysekroner, og det er blevet til lidt forskelligt i årenes løb. Men de skal jo også kunne hænge et eller andet sted. Så derfor kunne jeg godt lide idéen med, at man kunne have den stående på bordet. 

Jeg har bare taget en potte, fyldt den med oasis (en masse man kan stikke ting i), trykket en pind ned og hængt en ring op i bånd, som udgør skelettet til lysekronen.  For at båndene ikke skal glide rundt oppe på pinden, har jeg både limet dem fast og trykket en nål ned ovenpå. 

Ringen beklædte jeg, før jeg monterede det hele, og så har jeg bare lavet de sidste detaljer og sat lysholderne fast. Jeg har skjult oasissen med denne utrolig fine pudemos. 

Kan I lide den?  

Til jul skal man bare have et grantræ eller to. Det er et stærkt symbol på den tid, der venter. De senere år har jeg virkelig fået øjnene op for de grantræer, man nu kan købe i potte, så de er lettere at passe og gemme. 

Vi bor i nærheden af en stor gård, hvor jeg for nogle år siden så, at de var gået i gang med at dyrke grantræer. Der stod grantræer i pæne rækker, båden den traditionelle rødgran og ædelgran. Jeg blev lidt nysgerrig, da jeg så, at ikke en eneste af alle de hundredvis af grantræer var plantet i jorden, men stod i en potte.  

Det gør jo alting meget lettere. Dels når man som jeg vil have dem udenfor, så kan man jo bare sætte dem ned i en stor potteskjuler, så de straks står godt og stabilt. Og så er det jo en fordel, at de lever videre. Hvis jeg passer dem rigtigt, kan jeg få dem til at overleve til næste år ved at grave dem ned i haven. Til næste jul er det bare at grave dem op igen. Godt både for miljøet og tegnebogen, tænker jeg! 

Hvis du vil have sådan et fint grantræ inden døre, kan det selvfølgelig også lade sig gøre, selvom de trives bedst udendørs. Men fordi det står i en potte og stadig har rødder og jord, er det lettere at holde en jævn fugtighed. Stik bare fingeren ned i jorden og mærk, om jorden er fugtig. Hvis du skal have det indenfor, skal det vænnes til varmen. Stil det nogle dage et sted, som er lidt varmere end udenfor, for eksempel i garagen eller i trapperummet. Så tilpasser grantræet sig langsomt til vores varme og tørre indendørsklima. 

Så ja, jeg er helt solgt på det med grantræer i potte. Jeg kan kun se fordele ved det. Det bliver spændende at se, om de kan overvintre til næste år. Jeg vil absolut gøre et forsøg!