I er sikkert mange, der drømmer om en udestue, og jeg kan bare sige, at det er lige så skønt at have en, som man tror. Eller måske endda bedre. Det er virkelig en udvidelse af huset og samtidig en stor dosis lysterapi. Der er ikke meget, der slår følelsen af at sidde udenfor, selvom man er inde. I dag vil jeg besvare nogle almindelige spørgsmål, som dukker op, hvis man går og overvejer at få en udestue.

Hvilken sæson skal jeg vælge, og hvor vigtigt er det?

Det spiller en stor rolle, hvilken sæson du vælger. Sæsonen beskriver især den totale isoleringsevne, og hvor længe på året du kan bruge din udestue. Så du skal først spørge dig selv, om du ønsker en vind- og vejrbeskyttelse som for eksempel vores Sommer-sæson giver, eller om du også vil kunne bruge udestuen forår og efterår. Du kan læse mere om de forskellige sæsoner her og finde den, der passer til dig: https://www.willabgarden.dk/hvor-lang-sason/1072.

Det er ikke så smart at opvarme en udestue ind imellem midt om vinteren, hvis den kun er beregnet til sommersæsonen. Det er dyrt, og du risikerer især at ødelægge partierne. Så sørg for at vælge det rigtige fra starten.

Bliver der ikke for varmt i en udestue?

Det enkle svar på det spørgsmål er jo, der bliver varmt. Men det “problem” har alle bygninger med store glaspartier. For naturligvis er der mere indstråling af varme gennem et glastag end gennem et ståltag, og tykkelsen på partierne spiller også en stor rolle her. Men mange glemmer at tænke solafskærmning ind i projektet allerede fra starten. Ofte tænker man, at det er noget, man vil supplere med hen ad vejen. når udestuen er færdig. Men jeg vil virkelig opfordre til, at man tager det med i planlægningsprocessen, så man kan inkludere ventilation og solafskærmning pænt og effektivt.

Hvor stor skal udestuen være?

Jeg vil sige, at man ikke skal bygge for småt. Hvis du har mulighed for at have en lidt større udestue, så gør det, hvis det passer til huset og grunden. Alt skal harmonere, og en udestue må aldrig blive en kolos i haven. Hvis du er i tvivl om, hvor meget der er plads til på et bestemt antal kvadratmeter, havde jeg for nogen tid siden et indlæg, som beskriver de forskellige størrelsesintervaller. Du finder det her: https://hannasindretning.willabgarden.dk/okategoriserade/hvor-stor-skal-udestuen-vaere/

Hvor lang tid tager det at montere?

Det er altid svært at svare på det spørgsmål, fordi der er så meget, der spiller ind. Men jeg anbefaler, at man altid er mindst to om det. Der er en hel del bjælker og tagplader, der skal bæres, og så er det altid lettere at være to. Man får altid en udførlig monteringsanvisning, som viser de forskellige monteringstrin. Et tip er at vælge tilskåret og grundmalet skelet, så sparer du meget tid!

Hvad er U-værdi?

U-værdien er det mest almindelige mål for et materiales isoleringsevne. Jo lavere U-værdi desto bedre isoleret er fx et skydeparti eller tag. Et almindeligt facadevindue i et hus har ofte en U-værdi omkring 1.0. Det kan være en god rettesnor at have i baghovedet.

Jeg håber, I blev lidt klogere efter dette indlæg i dag. Hvis du har flere spørgsmål, må du endelig komme med dem, så svarer jeg gerne!

Der er faktisk forskel på udestuer og udestuer. Vi bruger betegnelse udestue både for de allerenkleste og uisolerede modeller og for dem, der holder os varme langt ud på efteråret. Og så tager vinterhaverne jo over. Eller er det ikke også udestuer? Læs videre, så reder vi begreberne ud og forklarer, hvad du kan forvente dig af vores respektive sæsoner.

Selvfølgelig har man forskellige forventninger til og tanker om, hvordan man vil bruge sin udestue. Det er altid den totale isoleringsevne, der i sidste ende er det vigtigste, dvs. at gulv, tag og partier er tilpasset til netop dine forventninger.

Sæson Sommer – Sommer Plus

Denne sæson er til dig, der vil bruge din udestue i sommermånederne til beskyttelse mod vejr og vind. Hvis det er en lidt køligere aften, kan du opvarme udestuen midlertidigt, men den egner sig ikke til opvarmning i længere perioder. Som regel har du et trægulv eller stenbelægning.

Sæson Forår/Efterår – Forår/Efterår Plus

Hvis du vælger Forår/Efterår eller Forår/Efterår Plus, får du fordelen af at kunne nyde en kop kaffe i udestuen, når den tidligere forårssol titter frem, eller at kunne tænde lys og hygge dig, når efterårsblæsten suser udenfor. Her udnytter du virkelig udesæsonen maksimalt, og du kan bruge din udestue mange måneder om året. Det kræver et bedre isoleret gulv, for at du kan få en jævn temperatur i hele udestuen, så hvad med at støbe et gulv og samtidig sørge for at isolere det?

Sæson Vinterhave – Vinterhave Plus

I disse sæsoner får du produkter med virkelig god isoleringsevne. Alle partierne er godt isolerede for at give dig en udestue, du kan have glæde af hele året. Varm den op lejlighedsvis, så kan du nyde mange skønne middage i udestuen i de koldeste måneder. Hvis du vil skabe dit eget middelhavsparadis og også have frodige middelhavsplanter om vinteren, trives de godt her hele året. Men husk, at det stadig er en udestue, som egner sig til midlertidig opvarmning eller konstant vedligeholdelsesvarme. Den kan ikke betragtes som en udbygning af huset.

For godt et år siden skrev jeg et indlæg, der handlede om vinterhaver, så hvis du har lyst til at læse mere om det, finder du det her: https://hannasindretning.willabgarden.dk/bygge-udestue/vinterhaven-stedet-hvor-baade-du-og-planterne-trives/

I dag blev det meget informativt, men jeg har fået så mange spørgsmål om det her, så det er sjovt at skrive et indlæg, som giver bedre overblik. Jeg håber, I synes om det!

Alle I, der har en udestue, ved, hvor store temperaturforskelle der kan være i udestuen om efteråret, foråret og vinteren. Det er særligt os, der bor i de lidt sydligere dele af Sverige, der mærker det. På vestkysten, hvor jeg bor, er det ikke usædvanligt, at vi har -10 grader om natten, mens der om dagen er 10 plusgrader og strålende solskin. Ja, I ved, hvordan det er. Selvfølgelig følger temperaturen ikke rigtig med inde i udestuen, og jo dårligere isoleret din udestue er, jo mere påvirket af disse temperaturer bliver den.

Jeg har for eksempel selv en helt uisoleret udestue, som er opført på et bræddegulv. Jeg får kondens og dug på mine partier et par dage om året. Særligt her om vinteren, hvor temperaturen svinger op og ned. Derfor ville jeg i dag give nogle tips om nogle ting, man kan gøre for så vidt muligt at undgå kondens!

Lav gennemtræk!

Ved at placere to ventiler i hver side af udestuen, en højt og en lavt, skaber man automatisk gennemtræk. Det modvirker en hel del kondens. Brug almindelige ventiler, som du finder i byggemarkedet, og tænk på ikke at lave hul i den bærende konstruktion. Hvis du har panelvægge i udestuen, er det nemmest at placere ventilationen igennem dem.

En ventilator giver luft!

Hvis den automatiske gennemtræk ikke er nok, kan man sætte en almindelig ventilator i udestuen. Så cirkulerer den fugtige luft bedre og tørrer nemmere ud. Der findes også specielle vægventilatorer til fx vådrum, som suger al den fugtige luft ud.

Tænk på, at planter også tilfører utrolig meget fugt til luften, og det er sikkert en af grundene til, at jeg får lidt kondens af og til. Men så længe man er bevidst om, hvorfor kondensen dannes, kan man ofte gøre noget ved det.

Desuden er det tit sådan, at jo bedre isoleret udestuen er, desto mindre problemer har man normalt med kondens. Vejret og forudsætningerne skifter hele tiden, hele året, så sørg for at passe på din udestue, også om efteråret og vinteren, når du måske ikke er lige så meget derude!

NCS, Ral, Pantone, CMYK – du bliver måske også af og til forvirret, når man taler om forskellige farvekoder i forskellige farvesystemer? For det er netop det, NCS, RAL, Pantone og CMYK er, forskellige farvesystemer. De bruges alle i lidt forskellige situationer, som det kan være godt at have styr på.

NCS

NCS-systemet blev skabt i 1970’erne og bruges i dag meget ofte inden for indretning og arkitektur. Det er som regel en NCS-kode, du ser på malingsdåsen, du får tonet hos farvehandleren, og som regel NCS-koden, der udskrives til en specifik vægfarve, du ser i boligmagasiner.

RAL

RAL-koder anvendes meget ofte ved lakering af forskellige slags metaller som fx aluminium. Det er derfor, vi bruger RAL-koder til vores drivhuse og udestuepartier. Som regel kan man ændre en RAL-kode til en NCS-kode og omvendt, bed din farvehandler hjælpe dig. Husk bare, at forskellige materialer, der bliver malet, for eksempel træ og aluminium, kan give forskellige glanstal og forskellige nuancer, selvom de har samme farverecept.

Pantone

Dette farvesystem anvendes meget ofte inden for tekstilbranchen, så mange modedesignere arbejder kun i Pantone-systemet.

CMYK

CMYK-modellen bruges til alle typer af tryk på papir, så hele magasin- og reklamebranchen arbejder som regel udelukkende med dette farveværktøj.

Så selvom farven ender med at være den samme, bruger forskellige brancher forskellige typer af farveværktøjer for at få den korrekte sammensætning.