Jeg tror aldrig, vi har brugt vores udeplads så meget om vinteren, som vi gør nu. Når man ikke kan være sammen med venner inden døre, er det her blevet stedet, hvor vi ses og griller pølser eller tager en kop kaffe. Sammen, men udenfor og på afstand.
Lige i dag er her hverken venner eller familie. I dag nyder jeg at have udepladsen helt for mig selv. For i takt med at fitnesscenter og forskellige fritidsaktiviteter er lukket ned, har det været svært at få lidt alenetid. Den tid, som er helt min egen. For naturligvis er der mange aftengåture, men nogle gange har jeg bare brug for at sidde helt stille og være mig selv. Heldigvis har jeg en skøn terrasse.

Det gælder jo om at få det bedste ud af situationen, så jeg gør noget ud af at få lidt luksus i hverdagen. Luksus for mig er at sidde herude med tændte lys omkring mig, drikke varm chokolade, som har fået et ekstra twist med marshmallows, og bare nyde det. Vild luksus, jeg havde aldrig troet, at jeg i den grad ville sætte pris på at sidde herude midt i decembermørket.
Skriv et svar