Jeg kan faktisk godt lide at se tilbage. Ikke for at sidde fast og grave mig ned i det, der er sket, men for at se min egen udvikling. Det får man mulighed for, når et nyt år står for døren, og det er vigtigt for mig at se tilbage på 2020.
Det virker, som om jeg mere eller mindre sprang januar over sidste år eller i hvert fald gjorde alt for, at den skulle gå hurtigt. På et tidspunkt i slutningen af januar vågnede jeg dog op igen og begyndte at skabe forårsstemning i udestuen. Jeg fyldte den med duftende violer og grene af syren og ribs og skabte mit helt eget forårsteater.
Der blev også lavet en vinterlig krans til udestuen. Kombinationen af blåbærgrene og perlehyacinter en klar vinterdag kan jo ikke gå galt.
Vinteren ville ikke rigtig slippe taget i os, det blev ved at være koldt længe. Derfor nåede jeg også at sætte en meget forårsagtig krans sammen til yderdøren.
Foråret bragte også coronavirus og viden om, at påsken ikke ville blive, som den plejede. Derfor lavede jeg påskefrokost i drivhuset, og det blev faktisk virkelig hyggeligt!
Men så kom det endelig – foråret og dermed varmen, og de allerførste rabarber begyndte at kigge frem. De blev til virkelig lækre rabarbermuffins. De skal bages indtil flere gange i år, kan jeg godt love jer.
Følelsen af forsommer fortsatte længe, men endelig blev det varmt nok til, at jeg kunne gøre i orden på terrassen og i udestuen. Oliventræer og citrustræer blev flyttet ud. Figentræerne blev omplantet, og nye chokoladeblomster blev købt. Der var mange sikre valg af planter, mens verden udenfor var turbulent.
Jeg tog stiklinger…
…og bagte mange jordbærtærter. Mums, de smagte godt!
Til sidst var det endelig ferie, det fejrede jeg med et glas vin på terrassen. Nu havde jeg seks ugers ferie at se frem til! Nu skulle alt det, jeg havde arbejdet med i foråret, nydes!
Jeg tror, vi stopper for i dag, så får I anden del næste gang, vi høres ved.
Skriv et svar