
Blomstrende, grøn og helt, helt vidunderlig! Sådan ville jeg beskrive haven og naturen lige nu. Det frodige grønne lige nu er bare det bedste, synes jeg. Hele den følelse ville jeg tage med mig ind i udestuen, da jeg lavede en skøn sommerborddækning, som forhåbentlig kan inspirere jer til at gøre noget lignende. For i næste uge er det midsommeraften i Sverige, og så skal der dækkes op til fest. Men det gode ved denne borddækning er, at den kan varieres hele sommeren og bruges af alle!

Jeg valgte at bruge materialer, som jeg fandt i nærområdet, hvor jeg bor, og i haven. Det blev en blanding af en masse forskellige grønne kviste og blomster.

For virkelig at få det grønne ind har jeg jo en lysekrone, som hænger over spisebordet, og som antager forskellige former i årets løb. Denne gang klædte jeg den lidt med løs hånd med hængebirk og vilde roser.


Min mormors gamle lysmanchetter i glas fik også plads som en lille ekstra sikkerhedsforanstaltning, så intet løv kom i nærheden af lysene.


Det giver stor effekt til borddækningen, når man også dekorerer tallerkenerne. Her valgte jeg blot at lægge et bregneblad på hver tallerken. Meget effektfuldt, og på den måde fik jeg spredt det grønne ud over hele bordet.

Jeg plukkede som sagt blomster fra haven og engene, men hvis du ikke har adgang til det, kan du bruge disse blomster, som er nemme at få fat på i en blomsterhandel lige nu:
Prærieklokke – Eustoma
Brudeslør
Iris
Præriehirse/Panicum-græs
Inkalilje

Jeg håber, I fik den sommerfornemmelse, som jeg så gerne vil formidle, og prøver at lave noget lignende hos jer selv.
Skriv et svar