
I dag har jeg et meget enkelt tip til en vellykket indretning, som du kan bruge både inde og ude.
Tippet er altid at have en rund genstand med.
Det er primært for at skabe kontraster, så de forskellige detaljer fremhæver hinanden. For eksempel som på billedet nedenfor, som er taget i min udestue. Udestuen er rektangulær, møblerne er rektangulære, hylderne og bordet er kantede og det samme er bøgerne. Så der er brug for runde former som modvægt til alt det, og det har jeg tilføjet her ved at bruge den sorte bakke, kranse i rotting og glasflasker, som også er runde.

Jeg sørger for, at der er både kantede og runde materialer, men ingen af dem må dominere. Her taler udestuen sit tydelige sprog med sin kantede form, så derfor kan jeg fylde på med runde former i forskellige materialer.
Så sørg for at have noget rundt i hvert rum – hvad enten det er en bakke, et tæppe eller en pude.
Skriv et svar