
Der er gode ting og så er der rigtige gode ting! Nogle er bare mere vigtige end andre. Noget, der er vigtigt for mig, er gode ting, som gør min hverdag lettere. Når man som jeg godt kan lide at vande (jeg kobler helt af med det), behøver det ikke betyde, at jeg skal slæbe på en masse tunge vandkander. Nej, det skal være let!
Hver aften kigger jeg til mine potter i udestuen og på terrassen og vander dem. Så giver jeg planterne de bedste forudsætninger. For selvom det har regnet en del, havner vandet ikke altid i potterne. Planten i sig selv, som måske er busket og frodig, forhindrer en del af vandet i at trænge ned igennem bladene. Så lad dig ikke narre af regnen. Gå i hvert fald ud og se efter og giv dine planter de bedste forudsætninger for at vokse sig store og blomstre længe.

Jeg vander de fleste af mine potter med slange. Jeg har sørget for at investere i en god slange, som ikke er tung at håndtere. Jeg har valgt sådan en tekstilslange. De er ikke lige så stive som en almindelig slange og bliver ikke bøjet på samme måde.
I årenes løb har jeg haft en masse tekstilslanger, men denne har været en favorit siden forrige år. Den kommer fra Gardena.
Den skal være UV-resistent, hvilket jeg betragter som et stort plus, fordi jeg opbevarer min i drivhuset, når den ikke er i brug. Desuden kan den klare skarpe kanter og tornede buske. Indtil videre har den overgået mine forventninger. Det virker, som om denne slange holder længe!

Skriv et svar