
Er det aftener som disse, vi går og længes efter hele vinteren? Det vil jeg påstå. Den slags aftener lægger jeg straks i dåsen med minder.
Det behøver ikke altid være så avanceret, selvom jeg synes, at det er sjovt at gøre lidt ekstra ud af en helt almindelig hverdagsaften. Men det gør mig helt utrolig glad at nyde terrassen og udestuen på den måde. Det er nu, man virkelig kan nyde og glæde sig over det, man skaber.

Er du god til det? At nyde det, du har gjort og gør hjemme og i haven? Jeg er helt klart blevet utrolig meget bedre til det. Måske er det alderen? At man bliver lidt klogere hvert år. At man bliver bedre til at se, hvad man har, i stedet for det man ikke har?
Jeg nyder i hvert fald øjeblikke som disse i fulde drag. Jeg tager nogle ekstra fotos, så jeg har noget at se tilbage på i telefonen til vinter, når det vælter ned med regn eller sne udenfor. Så vil jeg huske denne aften.

Skriv et svar