Sidste efterår fik jeg den smarte ide at bygge et espalier ved vores terrasse. For hvis der er noget, jeg savner i vores have, er det et tag. Et tag, som giver haven den der skyggefulde og særlige rumfølelse. Så et espalier skulle det være, og jeg gik straks i gang – og nu hvor sommeren er her, er jeg så glad for min beslutning!
Jeg begyndte at finde brædder frem og bemærkede straks, at min mand ikke var lige så tilfreds med mit pludselige påfund. Men sådan er det med mig. Jeg får en ide, og straks er jeg i gang. Inden jeg var færdig, nåede jeg dog at bande for mig selv flere gange, når jeg prøvede at få det hele lige og i den rigtige længde. Ja, det der med at måle er bare ikke lige mig. Det, der bare så ud som 4 pinde og et par vinkeljern, var lidt mere kompliceret at få sat sammen, så det blev pænt.
Men jeg synes alligevel, at det blev meget godt, og hvor var jeg glad, da jeg kunne plante en hvid blåregn (ja, du læste rigtigt!) der i efteråret. Jeg havde også god hjælp til at plante!
I foråret er den kommet så fint. Bladene har udviklet sig, og det virker som om, den har etableret sig. Jeg ser så meget frem til et flot grønt tag her.
Jeg tror, at alle, der har besøgt en have i Italien eller set billeder fra en, har set en blåregn. Jeg havde det store held at finde en hvid blåregn, og jeg tror, det kommer til at se helt magisk ud, når de første blomster viser sig på denne smukke klatreplante. Jeg valgte den, fordi den er en rigtig soldyrker. Her har jeg jo sol fra tidlig morgen til sen aften, så jeg havde virkelig brug for en hårdfør plante.
Jeg har udformet espalieret sådan, at jeg har plads til en parasol bagved, indtil blåregnen er vokset til og danner skygge. Senere kan jeg måske udbygge espalieret hen mod huset, så en større del af terrassen kan nyde godt af det grønne tag. Tænk, at jeg om nogle år har min helt egen blomstrende blåregn over mit hoved.
Skriv et svar