På søndag er det første søndag i advent, og måske planlægger nogle af jer at lave en krans til døren. Forleden aften gik jeg ud i drivhuset for at lave en krans til min hoveddør. Jeg kan konstatere, at i tider som disse, når coronaen får hele verden til at vakle, er der brug for noget stort, fyldigt og traditionelt. Og det må jeg sige, at årets julekrans blev.
Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne starte stort. Jeg fandt den her gamle krans stående bag drivhuset. Jeg havde gemt skelettet, fordi jeg tænkte, at den kunne være god at have engang. Og det var jeg glad for nu.
Det blev en blanding af helt almindelige grangrene og fyrregrene denne gang. Det kræver jo noget materiale, når man laver sådan en stor krans, og så vælger jeg ofte disse to typer, som er relativt billige at købe. Jag lagde dem på skiftevis i ret store partier, så effekten blev større. Jeg ville have, at alle materialerne stod frem. Til sidst stak jeg et par hybengrene ind, de ligner næsten smukke, røde vinterbær.
Det blev altså en traditionel, stor og fyldig krans herhjemme, som var beregnet til at hænge på yderdøren. Men da jeg var færdig, var jeg ikke længere sikker på stedet. Den kommer i stedet til at pynte ved vores garage. Det er det første, jeg ser, når jeg parkerer bilen, og det sidste, jeg ser, når jeg kører hjemmefra om morgenen. Så selvfølgelig skal årets julekrans hænge der!
Skriv et svar