
I er sikkert mange, der drømmer om en udestue, og jeg kan bare sige, at det er lige så skønt at have en, som man tror. Eller måske endda bedre. Det er virkelig en udvidelse af huset og samtidig en stor dosis lysterapi. Der er ikke meget, der slår følelsen af at sidde udenfor, selvom man er inde. I dag vil jeg besvare nogle almindelige spørgsmål, som dukker op, hvis man går og overvejer at få en udestue.
Hvilken sæson skal jeg vælge, og hvor vigtigt er det?
Det spiller en stor rolle, hvilken sæson du vælger. Sæsonen beskriver især den totale isoleringsevne, og hvor længe på året du kan bruge din udestue. Så du skal først spørge dig selv, om du ønsker en vind- og vejrbeskyttelse som for eksempel vores Sommer-sæson giver, eller om du også vil kunne bruge udestuen forår og efterår. Du kan læse mere om de forskellige sæsoner her og finde den, der passer til dig: https://www.willabgarden.dk/hvor-lang-sason/1072.
Det er ikke så smart at opvarme en udestue ind imellem midt om vinteren, hvis den kun er beregnet til sommersæsonen. Det er dyrt, og du risikerer især at ødelægge partierne. Så sørg for at vælge det rigtige fra starten.

Bliver der ikke for varmt i en udestue?
Det enkle svar på det spørgsmål er jo, der bliver varmt. Men det “problem” har alle bygninger med store glaspartier. For naturligvis er der mere indstråling af varme gennem et glastag end gennem et ståltag, og tykkelsen på partierne spiller også en stor rolle her. Men mange glemmer at tænke solafskærmning ind i projektet allerede fra starten. Ofte tænker man, at det er noget, man vil supplere med hen ad vejen. når udestuen er færdig. Men jeg vil virkelig opfordre til, at man tager det med i planlægningsprocessen, så man kan inkludere ventilation og solafskærmning pænt og effektivt.
Hvor stor skal udestuen være?
Jeg vil sige, at man ikke skal bygge for småt. Hvis du har mulighed for at have en lidt større udestue, så gør det, hvis det passer til huset og grunden. Alt skal harmonere, og en udestue må aldrig blive en kolos i haven. Hvis du er i tvivl om, hvor meget der er plads til på et bestemt antal kvadratmeter, havde jeg for nogen tid siden et indlæg, som beskriver de forskellige størrelsesintervaller. Du finder det her: https://hannasindretning.willabgarden.dk/okategoriserade/hvor-stor-skal-udestuen-vaere/

Hvor lang tid tager det at montere?
Det er altid svært at svare på det spørgsmål, fordi der er så meget, der spiller ind. Men jeg anbefaler, at man altid er mindst to om det. Der er en hel del bjælker og tagplader, der skal bæres, og så er det altid lettere at være to. Man får altid en udførlig monteringsanvisning, som viser de forskellige monteringstrin. Et tip er at vælge tilskåret og grundmalet skelet, så sparer du meget tid!
Hvad er U-værdi?
U-værdien er det mest almindelige mål for et materiales isoleringsevne. Jo lavere U-værdi desto bedre isoleret er fx et skydeparti eller tag. Et almindeligt facadevindue i et hus har ofte en U-værdi omkring 1.0. Det kan være en god rettesnor at have i baghovedet.

Jeg håber, I blev lidt klogere efter dette indlæg i dag. Hvis du har flere spørgsmål, må du endelig komme med dem, så svarer jeg gerne!
Skriv et svar