
Nu giver jeg den gas – der koges æg og laves mad som aldrig før! For jeg sørger for at få lavet det meste i dag, så jeg kan nyde påsken og særligt haven hele weekenden. Så jeg håber på fantastisk vejr!
Ind imellem at jeg lægger sidste hånd på værket, folder jeg også disse søde, små servietter. De bliver lidt ligesom nuttede (kanin)bolsjer på bordet. Det er supernemt – fold bare en serviet til en smal strimmel, fold den op omkring et æg og bind den sammen med en snor eller et bånd. Mal næse og mund, hvis du vil, men det ser også fint ud uden.


Jeg håber, I alle får en dejlig påskeweekend – så høres vi ved på mandag igen!
Skriv et svar