Kender I det, når man bliver spurgt, hvad ens dårligste egenskab er? Hvad man betragter som ulemper ved sig selv? Det dukker op af og til, særligt når man er en kreativ sjæl som jeg. Hvis vi holder os til det kreative, er min dårligste egenskab nok, at jeg har haft svært ved at sige at “Det her vil jeg , for det bliver det bedste”. Lidt mærkeligt for en, der beskæftiger sig med blomster, indretning og inspiration, ikke?
For jeg har altid været bedst, når jeg har fået en bunke materialer eller ting foran mig, og nogen siger “lav noget flot af det her”. Så har jeg altid leveret. Uanset hvad der er foran mig, er slutresultatet i princippet altid blevet godt. Og det er det, jeg altid har syntes var en ulempe for mig. Indtil nu. For nu forstår jeg, at det faktisk er en af mine største styrker. Det, der gør mig god til mit arbejde, og som gør mig troværdig som inspirator.
For det er ikke svært at være god og dygtig til noget, når der er et kæmpe udvalg af ting, man kan arbejde med. Men det er svært at være god, når udvalget er begrænset. Altså min styrke.
Hvis jeg skal give et eksempel, er det disse grantræer, som nærmest eksploderede i klik på min instagram-side. Alle syntes, de var så flotte og lidt originale, især det jeg havde lavet af lærkekogler og lidt sølvgran. Det, jeg havde lavet af de sidste rester af grene og kviste. Tænk, at det kunne blive sådan et fint træ!
Så man kan vel sige, at det er materialerne, der inspirerer mig og ikke trends eller pegepinde med at “sådan skal det se ud”. Det har jeg betragtet som en ulempe i mange, mange år. Men måske er det, fordi man bliver ældre og mere moden, at jeg nu betragter det som min store, kreative fordel? Uanset hvad, så er jeg taknemmelig!
